Kirkeskibene

Alt inventar skal jo vedligeholdes og rengøres en gang imellem for at tage sig pænt ud, og for at kunne bevares for kommende generationer. Det gælder naturligvis også for kirkeskibet, der er ophængt under Jyllinge kirkes loft i en jernstang.

Hvor mange mon lagde mærke til, at skibet i en lille måneds tid var fjernet fra sin vante plads. Sikkert ikke mange. Årsagen var vedligeholdelse.

Menighedsrådet har gennem de sidste år ladet gennemføre en række tiltrængte reparations- og vedligeholdelsesarbejder rundt omkring på kirkens bygninger og inventar. Kirkeskibet, som også er et stykke inventar, har i mange år hængt på sin plads og taget imod støv og andet snavs uden at give lyd fra sig.

Da skibet blev taget ned fra sin krog, og jeg stod med det i favnen, blev jeg inspireret til at finde ud af, hvad der egentlig er baggrunden for, at man anbringer skibe i kirkerne.

Der findes meget litteratur om dette, dog mest om specifikke kirkeskibe, men traditionen har været kendt i flere hundrede år og har taget sin begyndelse i skibsførende lande og kystnære områder for derefter at brede sig længere ind i landet. Det i dag ældst kendte kirkeskib ( ca. 1450 ) har siddet i en spansk kirke; nu på museum i Holland. I Norden menes det ældste kirkeskib at befinde sig i Storkyrken i Stockholm ( ca. 1590 ), og i Danmark menes det at være kirkeskibet i Ho kirke ( ca. 1600 ).

Vort egen kirkeskib i Jyllinge kirke er en model af en bark. Skibet er døbt PHØNIX. Modellen er bygget omkring 1880 af skibskaptajn Johan Peter Knudsen. Han var svoger til proprietær Hans Heinrich Jessen på Heinstrupgård i Gundsø. Jessen har så skænket skibet til Jyllinge kirke. Om der har været en bestemt anledning vides ikke i dag.

I Jyllinge Sogns kirkeblad ”Kirkenyt” nr.1 fra 1987, kan man læse om skibet og personerne omkring det.

Kirkeskibet har været efterset i 1935, 1979, 1998 og nu i 2014.

Søren H. Sørensen skibsmodelbygger i Vejle og god ven af menighedsrådsmedlem Gunnar Birck-Hansen, har stået for eftersyn og rengøring. S.H. Sørensen skriver:

Først måtte jeg gøre skibet og riggen ren for støv, derefter blev dæk og rig rengjort med vand og sæbe, men jeg var meget forsigtig med det, da det ikke kunne tåle ret meget vand, da dækket ikke var lakeret, så det er tæt. Vedrørende de indlagte sedler, så sagde I, at der skulle være nogle i skibet, men det var nu ikke så ligetil at finde dem, da det første dækshus, jeg fik af, kun var fastgjort til dækket, og der var ikke nogen åbning under, så jeg ledte videre og fandt en åbning under det bagerste kompashus men ingen papirer, så jeg sendte kamera ned i skroget, hvor jeg kunne se noget nede ved kølen og fik det fisket op med et stykke ståltråd. Resultatet kan I se på den kopi, som I fik sammen med skibet.

Skroget er planket op som på et rigtigt skib med planker på spant. Jeg har udskiftet enkelte af rigsnorene, da de ikke kunne tåle rengøringen.

Med venlig hilsen. Søren H. Sørensen.

 

Når PHØNIX hænger i sin krog under kirkeloftet, ser man jo kun skibet nedefra, men oppefra er skibet også meget smukt. På de to billeder ses hun oppefra før og efter rengøringen.

Næsten alle kirker i Danmark er udsmykket med et skib. Nogle endda med flere, og der går mange rygter om skibenes tilstedeværelse i kirkerne. Den generelle opfattelse er, at de er gaver som skal lede opmærksomheden hen på en særlig hændelse eller begivenhed enten af glædelig eller sørgelig karakter.

De første skibes ophængning var i kirker i kystnære landsdele, og hvorfor nu det? Jo for her levede en befolkning som opretholdt livet ved fiskeri, en farlig levevej der kunne koste livet. Fiskerne og deres familier havde bl.a. af den årsag et nært forhold til kirken. Her fandt de trøst, hvis havet havde taget livet af familiemedlemmer. Et skib med navn eller navne på de omkomne kunne så være et kært minde for efterkommere. Det kunne f.eks. også være marinesoldater som ønskede at mindes et heldigt gennemført søslag.

Når man ikke var velhaver, var det af økonomiske grunde svært at forære kirken f.eks. en lysekrone eller et andet kostbart inventar, så det var tidligt almindelig brugt, at bygge noget af det ypperste man kunne tænke sig nemlig en model af krigs/ eller orlogsskibe, da det var de smukkeste at se på og de sværeste at bygge. Senere blev det mere almindeligt at bygge modeller af de store sejlførende skibe, som f.eks. vores egen 4-mastede bark PHØNIX. Hvor det har været muligt, er skibene hængt eller placeret med stævnet pegende mod alteret. Der er nok noget symbolik i denne placering.

Traditionen med skibene i kirken lever i bedste velgående i Danmark. Skibet er blevet et stykke inventar. Der placeres stadig skibe i kirker i forbindelse med indvielser.

Det siges her i landet, at en kirke ikke er færdigudsmykket, hvis der ikke er ophængt eller placeret et skib.

Husk forresten på, at ordet kirkeskib dækker over både modelskibet og den arkitektoniske  del af kirkebygningen, der kaldes skibet.

Når jeg nu er ved det.

Vi har jo to kirkeskibe. Det andet har også en historie. Skibet er en model af fregatten Liverpool og er bygget af skibsmodelbygger Finn Laurberg Knudsen. Skibet står bag glas i sin vugge i et belyst rum i Hellig Kors Kirke. Finn Laurberg Knudsen er en kendt person i skibsmodel-byggerkredse og har i mange år været medlem af Orlogsmuseets modelbyggerlaug.

F.L. Knudsen byggede skibsmodellen til sit barnebarn, Jonas Kristensen, fordi Jonas blev født med en svær sygdom men overvandt den; derfor navnet JONAS COUQUEROR (sejrherre).

Det har taget ca. 1000 timer at bygge skibet, og der er brugt 200 store og 100 små  malerpinde samt 4 kvadratmeter lindefiner fordelt på 2, 3 og 4mm. Modellen er bygget over 27 laskeopbyggede spanter. Til dækket er der brugt ca. 6500 tandstikker. Tovværket er slået på en spec. Rebslagermaskine. Skibet er bestykket med 24 stk. 9 pundige og 6 stk. 3 pundige støbejernskanoner.

Som fregatten er placeret, er det desværre ikke muligt at se hendes agterspejl, men på ovenstående foto ses det. Agterspejlets to lanterner, de tre vinduespartier og symbolerne over vinduerne, er belagt med 22 karat bladguld. De tre symboler er et kors, en kongekrone og et scepter. Disse symboliserer henholdsvis, TRO, STYRKE og KÆRLIGHED.

Jonas Kristensen er døbt i Jyllinge Kirke og donerede skibet til Hellig Kors Kirke, da denne skulle indvies 13. april 2008. Ved overrækkelsen medfulgte et diplom, som på stedet blev underskrevet af daværende kirkeminister Birthe Rønn Hornbech og biskop Jan Lindhardt.

Venlig hilsen

Axel Stiig Nielsen,

Kirkeværge