Rådalsgård
Sigrid Jensen f. Sivertsen, fra Pilemosegård, Kirkerup, gift i 1910 med Ole Jensen. De var min farmor og farfar. Jeg husker min farmor som en statelig og bestemt kvinde. Hun holdt af at se mennesker omkring sig og førte et stort og gæstfrit hus. Farfar overtog i 1910 Rådalsgård, Nordmarksvej 49, Jyllinge, efter sin far. (Stamparcellen har i dag adressen Bygaden 20). Farfar var landbrugsuddannet på Dalum og Tune Landbrugsskoler. Deltog ivrigt i landmandslivet og videreførte sin fars tillidsposter i andelsselskaber og foreninger. Havde 6 belgierheste, hvoraf 2 kårede. Var medlem af sogneråd og menighedsråd. I 1931 beskikkedes han som sognefoged efter sin far og blev formand for Gl. Roskilde Amts Sognefogedforening. Byhornet, som fulgte med hvervet, blev overdraget og ses i dag på Museet Færgegården, Frederikssund. Blev ridder af Dannebrog i 1962. Den firelængede gård blev i hans tid ombygget, så den sydlige længe blev fjernet, og udsigten til fjorden med Roskilde Domkirke i horisonten kunne nydes fra stuehuset, som i 1912 blev opført i ny stil.
Forældre til min farfar var Niels Jensen, 1850-1935, gift 1879 med Ane Olsdatter, 1854-1928, datter af Ole Jensen, som 1880 sælger Rådalsgården til sin svigersøn. 1892 køber han 28 tdl. land af naboen og lægger det til gården. Arealet udgør i dag Grundejerforeningen Jyllingehøj. 1887-1895 forpagter han præstegårdsjorden og dyrkede således i en årrække 165 tdl. land.
Niels Jensen var sognerådsformand, medstifter af Frederikssund Andelsslagteri, Jyllinge Vandværk og Jyllinge Brugsforening, formand for Vigen Mejeri, tillids- og vurderingsmand for Bondestandens Sparekasse. Venstremand med liv og sjæl. Sognefoged/lægsmand i over 40 år og derfor dekoreret med dannebrogskorset i 1920. Som rentier i aftægtshuset Snæversti 4 kedede han sig og forpagtede igen præstegårdsjorden i en årrække. Bar en stol ud til Bygaden for at konversere forbipasserende og var så afholdt i Jyllinge, at byen ved hans 80 års fødselsdag satte flagallé til hans hus og holdt fest for ham på Hotel Søfryd med fyrværkeri. Selv udtalte han ved festen: Der kommer så mange rendende til mig og er uenige, men jeg siger altid til dem: Forlig jer i al skikkelighed og lad være med at gå til sagfører og retten, for det bliver I bare mere uenige af! Ved hans begravelse omtalte pastor Mathisen ham som en stovt skikkelse, der havde levet et jævnt og muntert, virksomt liv på jord.
Slægtens aner og navnet Aare: Aare Pederson, 1694-1771, var søn af Lisbeth, 1674-1754, og Peder, som var krigsbetjent og høvedsmand på Københavns Slot og fik Bidstrup Gård, Roskilde i fæste.
Af Bidstupgårds fæsteprotokol fra 8. maj 1719 fremgår: Jeg, Kay Klinge, Raadmand i den kgl. fri Rigsstad Kiobenhavn, gør herved vitterlig, at haver paa Kiobenhavns høj velædle og velbaarne Magistrats saa og paa bemeldte Stads vegne, Sted og Læst, saasom jeg og hermed skøder og fæster, Aare Pederson, fri karl, barnefødt i Skaane, det Huus i Herringløse, Mads Hansens sidst paaboende og fradøde og hvis enke han igen ægter ……
10. januar 1722 fæstede han af Magistraten tillige Peder Rasmussens gård i Herringløse.
Som 25-årig ægtede han altså enken Maren på 51 år. De fik ingen børn sammen. Hun døde i januar 1737 og 15. februar samme år giftede han sig med Barbara Frantsdatter, 1717-1793. I årene 1739-1764 på Oldhøjgård fødte hun ham 15 børn, hvoraf kun de 5 overlevede de første 2 år.
Navnet Aare stammer fra Aare Pedersons far, som var hvervet som soldat fra byen Åre (som dengang lå i Norge) i krigen mod Sverige, og ikke vendte tilbage til sin hjemby. Derfra forgrener navnet sig til næsten samtlige gårde i Jyllinge og Gundsømagle, men også til Ølstykke, Rørbæk, m.fl.
I direkte linje: Karen Aaresdatter, 1744-1817, Kirsten Jørgensdatter, 1768-1856, begge Oldhøjgård; Aare Pedersen, 1790-1844, Jens Aaresen, 1825-1888 begge Sværdagergård, samt ovennævnte Niels Jensen, Ole Jensen, og tillige min far Mogens Aare Jensen, 1914-1966, alle Rådalsgård.
Jørgen Aare, født Jensen