Oplysninger om vielsen
Kære kommende brudepar
Nedenstående formular (se link nedenfor) benyttes når I har haft kontakt til kirkekontoret og aftalt dato og tidspunkt for jeres vielse.
Nedenstående oplysninger bedes udfyldt og indsendt til kirkekontoret.
Husk, også, at der skal foreligge en prøvelsesattest, som kun må være fire måneder gammel ved vielsen. Vielsen kan ikke gennemføres, hvis ikke prøvelsesattesten er modtaget og registreret af kirkekontoret. Prøvelsesattesten anmoder man om via www.borger.dk. Læs mere om vielse her.
I skal også kontakte den sognepræst som skal vie jer, med henblik på en samtale. Hvis ikke I har fået at vide hvem der skal vie jer, kan I ca. 2 måneder før vielsen kontakte kirkekontoret, som kan oplyse dette.
For såvidt angår valg af salmer, henviser vi til Den Danske Salmebog, hvor specielt numrene 700-706 kan betegnes som bryllupssalmer. Her kan I kigge lidt og finde inspiration til de salmer, som I kunne tænke jer til jeres vielse.
Vi skal gøre opmærksom på, at det ikke er tilladt at kaste eller skyde konfetti ud hverken i kirken eller på kirkegården - og at såfremt dette alligevel sker, vil der blive faktureret efterfølgende for rengøringen af kirken/kirkegården. Der må heller ikke kastes fuglefrø, da de spirer og medfører ukrudt på kirkegården og på gravstederne. Der må til gengæld gerne kastes ris udenfor kirken. Ris er organiske og optages i naturen, og det er en skrøne, at fuglene ikke kan tåle dem.
Med hensyn til de praktiske detaljer omkring pyntning af kirken og lign., bedes I kontakte kirketjeneren.
Vi glæder os til at se jer til jeres store dag i kirken.