Hvorfor sidder jeg i menighedsrådet?

Jeg er glad for og stolt af at tilhøre en menighed, der møder talstærkt op og synger når vi går i kirke.

Først en lille præsentation af mig selv; Jeg er 57 år og har boet i Jyllinge i godt 20 år. Er mor til to sønner på 20 og 29 år.

Jeg har altid været engageret i lokalsamfundet og de ting der fylder i hverdagen. Har efterhånden mange bestyrelsesposter på cv´et. Er opdraget til at have holdninger til mangt og meget. Hvilket blandt andet har ført til, at jeg inden jeg startede på konfirmationsforberedelse, løste sognebånd til nabosognet. Den lokale præst havde ikke en tilgang til kirken og troen, som tiltalte mig. Det havde præsten i nabosognet.

Min mor var uvenner med folkekirken. Hvorfor fandt jeg aldrig rigtigt ud af. Jeg har været heldig at møde nogle præster, på nogle afgørende tidspunkter i mit liv, der har formået at formidle kristendommen, så den har givet mening.

Jeg er til stadighed forundret over hvordan det kan være, at jeg trods det, at jeg betragter mig selv som et moderne menneske, der tager udgangspunkt i videnskab, kan overvældes af den uforklarlige følelse
der fylder mig, når jeg reflekterer over det at tro. Det at deltage i en ganske almindelig gudstjeneste, kan også gøre det. 

Det er ikke en dagsorden om at lave store ændringer af hvordan tingene foregår her i sognet, der har fået mig til  at sige ja til at opstille til menighedsrådet. Jeg er glad for og stolt af at tilhøre en menighed,
der møder talstærkt op og synger når vi går i kirke. Jeg nyder at få noget med hjem at reflektere over, når jeg har deltaget i både gudstjenester, foredrag og kulturelle arrangementer og vil gerne være med til at bidrage til at andre kan få glæde af de mange forskelligartede aktiviteter, der forgår her i sognet.

Læs også Anders historie

Her kan du læse Inges historie